Der har været fuld knald på juletemaet her henover December på Kolding Friskole. Den har stået på jul i rundt i klasserne. Døre og klasser er blevet pyntet på skolens årlige jule-klippedag.

Vi har afholdt en vellykket “jul i skoven”, som er et af arrangementerne som vores støtteforening står for. Til “Jul i skoven” oplever forældre, bedsteforældre og bl.a. tidligere elever hvordan skolen er forvandlet til et stort julemarked med elevernes egne boder, forældre har kreeret flotte julegenstande og der er gang i mange andre aktivteter til lyden af julemusik og ikke mindst indskolingskoret, der på flot vis sang.

En af de andre stemningfulde traditioner i denne måned er Luciaoptoget, hvor både 0. klasses og 8. klasses piger tog en runde ud i alle klasse inden de drog videre til plejecenteret Kirsebærhaven. Ugerne op til jul sluttes der af med Kviknisse hver morgen til Morgensang, som er et stort hit blandt eleverne på Kolding Friskole.

Efter julen kom en omgang vinter med sne, så den har stået på sneboldkampe, kælket på bakken samt bygget snemænd.